Basballe
Adressen på træningsbanen er: Skråt overfor Kølbakken 20, Basballe, 8400 Ebeltoft.
Kontaktperson: Ingrid Klindrup. Tlf. 86 36 52 96. Mail:
Kørselsvejledning:
Fra Rønde: Kør mod Kalø Slotsruin. Følg vejen gennem Egens til Grønfeldt. I Grønfeldt første vej til højre (Kølbakken) - (skilt mod Mols Bjerge og Basballe). Kør ligeud ca. 2 km. Lige før sidste hus på venstre hånd er indkørslen til aktivitetspladsen. (Skilt)
Fra Ebeltoft: Kør ad Strandvejen ud af Ebeltoft mod Århus/Randers. Drej til venstre mod Femmøller (følg vandet). Tag første afkørsel ved rundkørslen i Femmøller Strand. Følg vejen gennem Femmøller. Drej til venstre ad første vej efter Femmøller (skilt mod Basballe og Mols Bjerge). Fortsæt ca. 1 km. til Basballe. Følg asfaltvejen i et skarpt højresving. Lige efter første hus på højre hånd er indkørslen til aktivitetspladsen (skilt).
Vi lægger stor vægt på, at man, udover det rent faglige, også har et godt socialt miljø på pladsen. Derfor er der – uanset hvilket hold man går på – indlagt kaffepauser. (Kaffe og te er gratis).
ADGANGSKRAV
Din hund skal være vaccineret mod hundesyge og parvovirus, og vaccinationen skal være mindst 14 dage gammel. For hunde under 2 år gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. Er hunden 2 år eller mere, må vaccinationen højst være 4 år gammel. Hunden skal endvidere være forsikret (undersøg, om din forsikring dækker ved træning).
Du skal være medlem af Dansk Kennel Klub. Er du ikke medlem i forvejen, udleveres girokort ved tilmelding. Der er intet krav om, at hunden skal have stambog.
Kontaktpersoner:
Agility: Linda Klindrup tlf. 8635 0161 eller 4098 6269.
Mail:
Rally: Katha Harboe, Tlf. 86 36 72 72.
Mail:
Hvalpe- og kørekort til hund: Ingrid Klindrup, tlf. 8636 5296
Mail:
Næsearbejde: Britt Balle, tlf. 86 37 38 39.
Mail:
Et godt kendskab til hundens mentalitet, kendskab til egen race og dennes oprindelige brugsegenskaber er en absolut betingelse for at give hunden et godt liv og desuden en forudsætning for at få fuldt udbytte af de forskellige kurser. Desuden gør det hverdagen både sjovere og lettere for både hund og ejer.
AKTIVITETER FOR HUNDE UNDER 1 ÅR.
Bemærk, at der startes hvalpehold efter behov. Kontakt Ingrid på:
MOTIVATIONEN FORTSÆTTER: For hvalpe, som har gået til hvalpemotivation. Her udvides øvelserne til sit og bliv siddende, dæk og bliv liggende, længere og sværere indkald m.v. Alt bliver med andre ord en grad sværere og man begynder så småt at forberede kommende aktiviteter – med hensyntagen til hundens evner og ejer lyst.
UNGHUNDEMOTIVATION: For hvalpe fra 5 – 6 mdr. og op til 11 – 12 mdr., som ikke tidligere har gået til træning. Kurset følger samme program som hvalpemotivation med behørig hensyntagen til hvalpens alder og evt. fejlindlæring.
AKTIVITETER FOR HUNDE FRA CA. 1 ÅR OG MERE
Rally lydighed: Rally er en forholdsvis ny sport i Danmark. Til forskel fra LP laves alle øvelser på en bane, hvor man på skilte kan se, hvilken øvelse, der skal udføres.
Sporten kræver ikke helt så stor nøjagtighed som LP, men til gengæld er der tidtagning.
En rigtig spændende aktivitet, som kan dyrkes på konkurrenceniveau. Det trænes målrettet mod prøver.
Kørekort til hund: En aktivitet for familiehunde, som giver den helt elementære og nødvendige dagligdags lydighed, som at komme når der bliver kaldt, gå pænt i snor, omgås andre hunde på fornuftig måde, osv. Træningen foregår mest i bymiljø (Rønde, Ebeltoft og evt. Århus). Der lægges vægt på undervisning i ejers kendskab til hundeejerens ansvar overfor både hund og det omgivende miljø, hvorfor der er indlagt teori, som giver kendskab til hundens elementære behov, hundeloven, dyreværnsloven, hundens sundhed, soignering osv.
Kurset er delt op i tre niveauer: Bronze, sølv og guld. Ekvipagerne skal bestå en køreprøve for at rykke op på næste niveau.
Spor for begyndere: For hunde, hvor den grundlæggende lydighed er i orden.
Hunden lærer at følge et spor, som i løbet af kurset bliver sværere og sværere. En aktivitet som alle hunde bør gå til, da det at bruge sin næse er et udtalt og naturligt behov for alle hunde.
Næsearbejde for fortsættere: Her arbejdes med både spor og feltsøg, hvor hunden afsøger et mindre areal og apporterer eller markerer det, den finder.