Aktiviteter på pladsen

En oversigt over hvilke træningsaktiviteter den enkelte træningsplads tilbyder samt en forklaring af den enkelte træningsaktivitet - herunder indhold, krav og formål.

HVALPETRÆNING
Det er en god ide at tilmelde din hvalp til hvalpetræning. Den unge hvalp er meget modtagelig for nye indtryk, og derfor er det vigtigt, at den tidligt kommer ud blandt andre hunde og mennesker og får et tillidsfuldt forhold til sin omverden.
Læs mere: Hvalpetræning i DKK Kreds 6

UNGHUNDETRÆNING
Unghundetræning er for hunde i alderen 6 måneder og op. Her bygger vi videre på alle de ting, hunden lærte til hvalpetræning, men det er hverken en betingelse eller en forudsætning, at hund og ejer har deltaget på tidligere hold i DKK.
Læs mere: Unghundetræning i DKK Kreds 6

FAMILIEHUNDETRÆNING
Familiehundetræning er et tilbud til alle hunde over 10 måneder (voksne hunde og pensionisthunde er velkomne) og ejere. Træningen giver mulighed for at lære aktiviteter, der motiverer hunden, højner dens lyst til at samarbejde og trætter den på en god måde.
Læs mere: Familiehundetræning i DKK Kreds 6

HVERDAGS-LYDIGHED (HLT)
DKK´s Hverdagslydighedstræning (HLT) er et tilbud til alle hunde over 6 måneder og deres ejere/førere. Ved hjælp af moderne træningsmetoder og relevante aktiviteter lærer både hund og fører at begå sig i det offentlige rum, og i træningen indgår såvel praktiske som teoretiske elementer.
Læs mere: Hverdags-Lydighed i DKK Kreds 6

NOSEWORK
Nose work som hundesport er inspireret af de udfordringer, som specialsøgshunde møder i deres daglige arbejde. Målsætningen med sporten er at give hunde og deres ejere mulighed for, på en rolig og lettilgængelig måde, at få et aktivt samarbejde igennem nose work.
Læs mere: Nosework i DKK Kreds 6