Medlem af DKK
MEDLEMSFORDELE DKK er en interesseorganisation for alle hundeejere – på tværs af hunderacer og interesser indenfor hundesporten, både for dem med og uden stambog, og for dem, der opdrætter og for dem, der slet ikke har hund men blot interesse for hunde.
Få alle de mest nødvendige fordele til dig og din hund med et DKK-medlemskab:
- Personlig rådgivning af DKK´s jurist
- Personlig rådgivning af DKK´s hundekonsulenter
- Mulighed for at deltage i kurser og uddannelse samt hundetræning i hele landet
- Magasinet HUNDEN 10 x årligt
- Du får adgang til hundeweb.dk - en skatkiste af information om hunde
- Rabat på alle Agria Dyreforsikrings produkter
- Rabat f.eks. på færge, hotelophold, feriehuse, benzin og meget mere.
SÃ…DAN BLIVER DU MEDLEM
Et medlemskontingent koster kr. 515,- for løbende 12 måneders medlemskab.
Dette gælder for første medlem i en husstand.
For yderligere personer i husstanden kan oprettes medlemskab til kr. 260,- pr. person for løbende 12 måneders familiemedlemskab.
Kontakt din træningsplads. Hvis du opretter dit medlemskab gennem dem, støtter du pladsen med et lille beløb.
Du kan også oprette medlemskab direkte hos Dkk.dk
DET KAN DKK GØRE FOR DIG
Forsvare de værdier og interesser, som findes hos den danske hundeejer, f.eks.
- at hundene skal være fysisk og mentalt sunde og kunne leve længe
- at hundene skal behandles ordentligt – både hos opdrætterne og deres senere ejere
- at træning og opdragelse skal ske efter nutidige træningsmetoder – og ikke med vold og magt
- at man skal have lov til at færdes med sin hund overalt, når man viser hensyn og overholder lokale regler om forbud mod løse hunde.
Være interesseorganisation for hundeejerne, så hundeejernes interesser fremføres og forsvares, f.eks. når det drejer sig om muligheden for
- at færdes med løs hund på relevante områder
- at holde hund i udlejningsbyggeri
- at have hund i ældreboliger og på plejehjem
- at blive behandlet professionelt og korrekt af myndigheder.
Give personlige fordele, f.eks.
- aktivitets- og træningsmuligheder på alle niveauer med dygtige, veluddannede instruktører
- juridisk rådgivning i bl.a. handelssager
- veterinær rådgivning f.eks. om avlsspørgsmål
- hundekonsulentrådgivning ved hundeproblemer og problemhunde
- rådgivning om valg og køb af hund
- medlemstilbud på bøger, forsikringer, benzin, hotelophold og lignende varer og tjenesteydelser af relevans for hundeejerne.
Det er DKK´s politik at forsøge at holde selve medlemskontingentet så lavt, at medlemmerne kan få det "dækket ind" ved at benytte sig af medlemstilbuddene. Medlemskontingentet går primært til at dække udgifterne til medlemsmagasinet HUNDEN, til information, rådgivning og interessevaretagelse – kort sagt til områder, som stort set alle benytter.
Deltagelse i aktiviteter (træning, kurser, udstillinger, prøver o. lign.) betales særskilt af dem, som benytter disse tilbud.
Stambogsføring, registrering af resultater af sundhedsundersøgelser m.v. betales særskilt af brugerne.