Til forsiden

 Bestyrelsen | Træningspl. | Det sker | Udstillinger | Hvalpe | Unghunde | Lp | Kørekort | Agility | Rally | Spor | Ringtræning | Links


Viborg


Sidste nyt

 

Velkommen til forårets træningssæson!!

Dagene er ved at blive længere og det er fortsat hundevenligt vejr – så velkommen til forårets træningssæson til såvel nye som erfarne hundeejere og - fører.

Tilmelding til træning i foråret

Tirsdag den 7. februar er der tilmelding til hvalpemotivation, rally lydighed (begyndere) og kørekort til hund. Tilmeldingen foregår i lokalerne hos Back on Track på Livøvej 33, fra kl. 18.30.-19.00. Efterfølgende, fra kl. 19.00.-20.00. vil der være teori for nye hvalpekursister og andre som vil høre mere om DKKs træning.

Hvalpemotivation: alle hvalpe fra 2-6 mdr.
Kørekort til hund: alle hunde over 6 mdr.
Rally: alle hunde over 10 mdr. Hund og fører skal have basis på plads så som ”sit”, ”dæk” og ejer og hund skal have god kontakt til hinanden.

Kørekort til hund indeholder aktiviteter som:

  •  Tilgodeser hundens behov for aktivitet og træning…

  •  socialt samvær – fornuftig omgang med fremmede hunde og mennesker

  •  indkald og håndteringsøvelser – nye ideer til daglig træning

  •  gå i line – hunden lærer at følge sin ejer i løs line, også når den møder hunde og mennesker

  •  søgeøvelser – hundens interesse for at bruge næsen til at søge udvikles på en sjov og spændende måde

  •  øvelser i samarbejde – en masse sjove "hunde-tricks," som giver hunden sund aktivering i dagligdagen

  •  lærer hundeføreren, i både teori og praksis, at være en ansvarlig hundeejer.
     

Kørekort til hund kan afsluttes med en prøve, som kan tages på bronze-, sølv- og guldniveau.

Kom ud og få en snak om hvilket kursus der passer til dig og din hund!

Træningen foregår på træningspladsen Guldbækvej 1 og begynder søndag den 12. februar. Der vil være træning på lørdage, søndage og onsdage herefter. Holdfordeling ved tilmelding.
Betaling ved tilmelding: 400,- kr. kontant. Medbring også hundens vaccinationspapirer, forsikringspolice og dit DKK medlemsnummer - se evt. bag på dit DKK medlemsblad Hunden.
Kontakt Marianne eller Bodil hvis du har spørgsmål ang. træningen.

 

 


Træningsplads

Vi har fået en ny træningsbane på Guldbækvej 1 i Viborg. Se stedet på kort

Billeder fra træningspladsen
Fotos af Henrik Boes-Kyed

Adgangskrav
Din hund skal være vaccineret mod hundesyge og parvovirus, og vaccinationen skal være mindst 14 dage gammel. For hunde under 2 år gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. Er hunden 2 år eller mere, må vaccinationen højst være 4 år gammel. Hunden skal endvidere være forsikret (undersøg om din forsikring dækker ved træning).
Du skal være medlem af Dansk Kennel Klub. Er du endnu ikke medlem, kan du nemt tilmelde dig via nettet www.dansk-kennel-klub.dk . Medlemsbevis eller det sidste nye nummer af ”Hunden” medbringes som dokumentation. Der er intet krav om, at hunden skal have stambog.


AKTIVITETER

Hvalpemotivation
Er for hvalpe fra 14 dage efter første vaccination og indtil 6 mdr. Hvalpemotivation er lystbetonet indlæring og træning. Indlæringen bygger på positiv forstærkning med masser af ros og godbidder. Hvalpemotivation styrker samarbejdet og tilliden mellem dig og din nye hund og du får redskaber og idéer til den daglige træning. I træningen motiveres hvalpen gennem bl.a. samarbejds- og kontaktøvelser til at gå i line (at følges med sin ejer), at komme når der bliver kaldt, sidde, stå og ligge. Desforuden arbejder vi med socialt samvær, så hvalpen lærer fornuftig omgang med fremmede hunde og mennesker, stimulerer hvalpens interesse for at bruge næsen og endelig træner vi forskellige miljøpåvirkninger så som lyde, trafik, trapper, broer m.m. i bymæssig bebyggelse og i naturen.
Kurset strækker sig over ca. 3 mdr. og indledes med en gang teori - UDEN hvalpen, hvorefter den praktiske træning starter.

Unghundemotivation
Er for unghunde fra 6-12 mdr. BÅDE dem som har gennemgået kursus i hvalpemotivation, men også for helt nye hundeførere som ikke tidligere har gået til træning. Der vil i forløbet være noget teori, bl.a. om hundens adfærd. Vi prioriterer kontakt og samarbejde mellem hund og fører højt. Indlæringen er udelukkende baseret på positiv forstærkning med masser af ros og godbidder. Træningen består bl.a. af diverse kontakt- og samarbejdsøvelser, lineføring, indkald, tunnel og meget meget mere.
Kurset strækker sig over ca. 3 mdr.

Lydighed, klasse 1
Vi arbejder efter metoder som bygger på viden om hundens væsen og psyke. Vi kigger meget på samspillet mellem hund og fører. Vi begynder her at arbejde mere målrettet mod lydighedsprogrammet. Men, der er plads til både dem der træner mod prøver, og dem der kommer for samværet og for at vedligeholde det, hunden allerede har lært. Hele vejen igennem træningsforløbet tages der individuelle hensyn til alle hunde og førere.
Kurset strækker sig over ca. 3 mdr.

INSTRUKTØRER

Vi er som instruktører uddannet og autoriseret i Dansk Kennel Klub. Vi følger løbende forskellige kurser om træningsmetoder – racetypekendskab – problemløsning og adfærd.
 

Christina Pape
Hvalpe- , unghunde- og lydighedsinstruktør.
Har labrador& whippet
Tlf. 8661 3438 (bedst efter kl. 20)

Bodil Hjarvard
Hvalpe- & grundhundeinstruktør, kørekort til hund og rally instruktørelev.
Cocker spaniels og field spaniel
Tlf. 8641 7214 (bedst efter kl. 20.00)

Marianne Bugge
Hvalpe- & grundhundeinstruktør
Collies og gravhund
Tlf. 2871 0814

 

DKK - KREDS 6 - Tlf. 8699 7217 - e-mail